Om mig 

 

 

Jeg er født og opvokset i Tyskland, har boet i Irland, og flyttede til Danmark for 18 år siden. Jeg kan derfor tale dansk, tysk og engelsk. Min internationale baggrund hjælper mig i mit arbejde som terapeut, da jeg kan møde mennesker fra forskellige kulturer med åbenhed og forståelse.

jeg blev psykolog, arbejdede jeg i hotelbranchen i mange år. Da jeg kom til Danmark, startede jeg med at gøre rent på AUH. I 2011 tog jeg en gymnasial uddannelse på VUC og begyndte derefter at studere psykologi ved Aarhus Universitet. Jeg valgte denne vej for at gøre en forskel for både enkeltpersoner og samfundet. At skifte karriere senere i livet har givet mig værdifuld livserfaring og et bredt perspektiv, som jeg bruger i mit arbejde. Jeg kan ofte relatere til de emner, mine klienter deler med mig, hvilket skaber en ægte følelse af nærvær og autenticitet i vores samtaler.

Min erfaring og faglige ekspertise 

Psykologfaglighed

De sidste tre år har jeg opbygget en bred og solid erfaring inden for forskellige psykologfaglige roller. Jeg har arbejdet i egen virksomhed med terapi, rådgivning, psykoedukation og supervision, i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), i børne- og ungepsykiatrien og voksenpsykiatrien, samt på Børne- og Ungecentret. Disse erfaringer har givet mig dyb indsigt i psykologiske problemstillinger på tværs af aldersgrupper og kontekster.

Tværfaglighed

Min karriere er præget af en nysgerrig og fleksibilitet, hvor jeg har  kombineret forskellige roller og erfaringer for at styrke min faglige dybde som psykolog. Dette gør mig i stand til at skabe værdi i komplekse og tværfaglige sammenhænge. Mine erfaringer spænder bredt, fra at undervise på tysk på en friskole, til at være pædagogisk assistent på specialområder som socialpsykiatri, børne- og ungeområdet samt sen-hjerneskade, og  ikke mindst som socialpædagogisk medarbejder på et bosted for kriminalitetstruede unge.

Frivillighed

Frivilligt arbejde har spillet en afgørende rolle i min faglige og personlige udvikling. Jeg har i flere år været frivillig rådgiver på BørneTelefonen og ForældreTelefonen hos Børns Vilkår i Aarhus. Derudover har jeg arbejdet som frivillig terapeut hos Foreningen Fundamentet og Selvhjælp Randers, hvor jeg har hjulpet klienter med komplekse psykiatriske problemstillinger, som f.eks. misbrugsproblematikker og dobbeltdiagnoser. Denne indsats har ikke blot udviklet mine faglige kompetencer, men også givet mig en dybere forståelse for arbejdet med sårbare mennesker og tungere problemstillinger.